fbpx

Brazil Santos

Brazil Santos

Brasilien er verdens største kaffeproducerende land, som står for 1/3 af hele verdens kaffeproduktion. Det er til trods for de geografiske udfordringer landet har med lave groforhold, da det altid har været en opfattelse blandt kendere, at de optimale forhold til kaffebusken er i højden 1400-1800 meter over havet. De brasilianske kaffebønder har specialiseret sig i at dyrke under de lavere højdeforhold, hvilket betyder kaffebønnen har et relativt lavt syreindhold, som giver en mild sødme og fylde. 

Brazil Santos bønnen er naturligt patio tørret, hvilket vil sige, at kaffebærerne tørres med frugtkødet på, og ligges på ”linjer” i store arealer af cement eller asfalt, med friplads ved siden af. Her flyttes bærerne frem og tilbage hvert 30-40 minut på det varme underlag, for at fremskynde tørreprocessen. Denne proces gør at bønnerne optager smag fra bærerne og giver bønnen en sødlig frugtsmag.  

Under bearbejdning i vores risteri, gennemgår Brazil Santos en proces i en kontrolleret ristning, som sikrer en ensartethed, og fremhæver bønnens karakteristika. Kort fortalt er Brazil Santos en lækker kaffe med en god og rund aroma. Kaffen har en let frugtsødme med noter af chokolade og nødder. Brazil Santos er Cafeu’s kunders foretrukne valg. 

Santos i navnet refererer til havnen, hvorfra bønnerne skibes afsted. 

Brazil Santos pakkes både i ½ kg poser, som fomalet og helbønne. 
Læs om vores andre varianter:  Ethiopia Sidamo, Nicaragua,
Guatamala, Honduras, Kenya AA  & Suprema Espresso

 

Brazil Santos kaffe
Caféu Danmark ApS har siden 2009 leveret Danmarks mest enkle kaffeautomatløsning til mindre og større danske virksomheder.